Islington – har han drukket af natpotten?

Jeg deltog for nyligt i Torben Wieses Step-Up seminar. Tre forrygende dage, hvor en af oplægsholderne var Carsten Islington.
Mine forventninger var store. Jeg har tidligere oplevet CI underholde i Eventyrernes Klub i København – og det var ikke kedeligt.
Og NEJ, jeg blev ikke skuffet. Selvom førstehåndsindtrykket som sidst var en anelse blandet: Lidt undseelig person – lidt lige livligt afslappet påklædning – en pudsig småsmilende afventende stil – og jeg tænkte som sidst: “Har han drukket af natpotten – HVOR vil han hen med det her?”
Og – som sidst jeg hørte Carsten – blev min spirende mistro grundigt gjort til skamme. For Carsten rev os rundt i manegen. Med hans sædvanlige underspillede attitude fik han afviklet fem – måske var der flere – fortællinger. Grundigt viklet ind i hinanden – springende fra historie til historie – på en fuldstændig fængende facon.
Carsten Islingtons foredrag var også et uforglemmeligt quickfix i:
– storytelling i dine egne oplæg og foredrag
– virkemidler i præsentationsteknik –
– opbygning af foredrag & oplæg
Super anvendeligt og pyt med om anekdoterne kun er sande i Carstens virkelighed. Alle 50 labbede vi guldkornene i os.
Tak til Carsten Islington – og til Torben for at give os oplevelsen.