4 tip til en (overraskende) stærk performance.
Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er en garvet herre udi performance. På godt og ondt. Han ved, hvad der virker – og hvad der ikke virker. Blandt andet virkede det for ham at droppe sit talepapir.
På Dansk Industris Topmøde 2014 dykkede Lars Løkke i kassen med virkemidler i præsentationsteknik – og fik fat på et af de ældste og stærkeste: At smide sit talepapir og tale fra hjertet. Selvfølgelig var det indstuderet. Ikke desto mindre VIRKER DET.
4 tip til en stærk performance – ala Lars Løkke Rasmussen:
- LLR kom ind på scenen med talepapir i hånden og placerede straks papirerne på pulten og talte i stedet frit uden brug af noter. (= levende og engageret performance som griber publikum)
- Henvendte sig til publikum og sagde, frit efter min hukommelse: “Ja jeg havde egentlig den her tale med til jer – men ved I hvad – jeg har noget helt andet, som jeg har lyst til at sige til jer i dag”.
- Signalerer han er spontan og taler fra hjertet, inspireret af det, vi var fælles om.LLR var smilende (= vækker publikum og fastholder det)
- Gennem hele talen brugte han en metafor om, at man skal se (på udenlandsk arbejdskraft) med begge øjne = der er både fordele og ulemper.
Som nævnt andet sted på bloggen, forholder jeg mig ikke til de politiske budskaber – kan blot konstatere, at der er metoder og redskaber, der er effektive og som styrker din gennemslagskraft og din performance.
Held & lykke
Helle
PS: Metaforen med øjnene skabte åbenbart så stærke billeder, at det var det første, jeg tænkte på, da jeg vågnede næste morgen.