Hjælp: Mine budskaber trænger ikke igennem!
Har du også stået med følelsen af, at dine budskaber faldt til jorden med et vådt klask?
Den oplevelse har de fleste af mine klienter. Så hvis du er nervøs for, at dine budskaber ikke trænger igennem, er du ikke alene.
Men som altid her på bloggen er der håb forude.
I dag får du 5 vigtige fokuspunkter inklusive tip og tricks til at styrke din gennemslagskraft.
Årsagerne til at dine budskaber ikke trænger igennem kan være mange.
Jeg har udvalgt 5 gode steder at sætte ind – inklusiv tilhørende løsningsforslag.
Pkt. 1 Hvad er dit publikums behov i den specifikke situation?
Sæt dig i dine tilhøreres sted.
Alvorligt talt.
Går en tur om på den anden side af bordet og foretag en hurtig brainstorm.
Spørg dig selv: Hvad har dine tilhørere brug for svar på. Lige nu i denne situation?
Opprioriter hvad de har brug for svar på – og nedprioriter, hvad du har lyst til at fortælle.
Pkt. 2 Prioriter og strukturer dit indhold
Du skal udvælge optimalt 3 hovedbudskaber.
Det betyder, at processen kan blive blodig, for du skal træffe svære valg og kill your darlings.
Hovedbudskaberne danner fundamentet i dit oplæg / præsentation.
Har du brug for inspiration, så får du den enkle metode her: Sådan finder du dine hovedbudskaber.
Pkt. 3 Tag hovedrollen på dig – træd i karakter
INGEN er nogensinde gået ind til en præsentation for at se en PowerPoint eller Keynote. INGEN.
Til gengæld kommer de for at se dig formidle noget stof.
Så fold dig ud, vær levende og indtag rummet.
Pkt. 4 Vær nærværende og tilstede i rummet
SE dit publikum.
Bogstavelig talt.
Se dem i øjnene. Anerkend deres tilstedeværelse.
Du står stærkt, når du tør se tilhørerne i øjnene.
Når du står ved dig selv og dit nøje udvalgte indhold.
Nærvær og øjenkontakt er med til at cementere din troværdighed og er blandt grundpillerne i stærk personlig gennemslagskraft.
Pkt. 5 Involver dit publikum/deltagere
Højere grad af involvering øger motivation og styrker engagementet.
Involvering kan være mange ting, så prøv dig frem. Her får du 9 forslag:
- refleksion
- storytelling
- øvelser
- demonstration
- præsentation
- hands on
- brainstorm
- vidensdeling
- problemstilling
Bekymringen “Mine budskaber trænger ikke igennem” er relevant, frustrerende og ødelæggende.
Men husk for det første, at vejen til bedre resultater går gennem træning.
Dernæst at præsentationsteknik er en muskel, der kan og skal trænes.
Glæd dig over, at du opnår strålende resultater ved at arbejde med de fem punkter.
Du kan også minde dig selv om, at de færreste mennesker er natural born talents.
De fleste er blevet interessante og dygtige oplægsholdere via træning.
Så hvorfor ikke dig?
God fornøjelse
Helle