“Jeg har haft stort udbytte af et klippekort med 1:1 sparring og træning fra Helle Dyrby Høy.
I min funktion som underviser for sygeplejerskestuderende valgte jeg at sætte fokus på formidlingen af et vigtigt og svært område, hvor jeg havde svært ved at holde de studerende fast. Jeg fik hjælp til at bygge den centrale pointe op. Det lyder let, men det tog en session, hvor vi sammen fandt ud af hvilke elementer, der fanger de forskellige typer af studerende. Efterfølgende oplevede jeg at have de studerendes opmærksomhed i hele lektionen! De studerendes tilbagemeldinger var, at de oplevede en klar og engageret formidlet lektion. Mine PowerPoints undergik en stor forvandling. Her har jeg bagefter brugt Helles tips og vejledning i andre sammenhænge.
Jeg følte mig løftet efter hver seance med Helle Dyrby, også selv om jeg ikke havde realiseret alt, hvad vi havde talt om. Jeg fik ekstra respekt, da jeg på et tidspunkt foreslog at fjerne en model og dens teoretiske begreber af hensyn til formidlingen, og Helle sagde: Nej, de skal også lærer noget! Så selv om levende formidling kan minde om underholdning, går Helle ikke på kompromis med, hvad der er formålet med formidlingen. ”
Hilda MiddelboeKlinisk underviser