Skip to main content
Guides til stærkere fremtræden

Ian Wisler Poulsen: Et slideshow er ikke et kinderæg

Ian Wisler Poulsen: Et slideshow er ikke et kinderæg

Ian-Wisler-Poulsen-slideshow-helle-dyrby-hoey

Et slideshow er ikke et kinder-æg, som du kan bruge til 3 forskellige ting.

Mange oplægsholdere behandler fejlagtigt deres præsentation som en 3-i-1-løsning. Det vil sige, at de anvender det til både:

  • Slideshow-præsentation
  • Manuskript til sig selv
  • Handout til deltagerne

Det er uhensigtsmæssigt, da behovene på de tre medier er vidt forskellige. Læs med her:

Slideshowet skal forstærke præsentationen

Et slideshow er et fantastisk værktøj for en oplægsholder. Problemet er, at oplægsholderen i mange tilfælde lader slide-showet ”overtage” præsentationen. Fundamentet for en præsentation er, at oplægsholderen har noget viden, som han ønsker at formidle. Da vi er visuelt orienteret, kan et slide-show være et stærkt supplement, men det er afgørende, at oplægsholderen sørger for, at de enkelte slides understøtter, hvad han selv siger.

Slides må ikke stjæler opmærksomheden, hvilket de for eksempel gør, hvis de er teksttunge.

Slideshowet skal ikke vise alt, hvad oplægsholderen siger, og slideshowet skal heller ikke være oplægsholderens manuskript med oceaner af bulletpoints. De enkelte slides skal understøtte, hvad oplægsholderen præsenterer, og det kan gøres effektivt med billeder og enkelte ord – ikke lange forklaringer og noter.

Manuskriptet er ikke til publikum

Et slideshow er primært et redskab, der skal supplere til præsentationen for deltagerne. Sekundært kan det hjælpe oplægsholderen med at huske på, hvad han skal sige – men ikke omvendt!

Slideshowet må ikke være oplægsholderens manuskript. 

Hvis oplægsholderen har brug for et manuskript, må han udarbejde et separat dokument. Dokumentet kan udarbejdes på papir, på en tablet eller en mobiltelefon – men det skal ikke ud til deltagerne. Manuskriptet kan indeholde stikord eller den fulde tale.

Min erfaring siger, at stikord fungerer bedst, fordi de i højere grad sikrer, at præsentationen bliver levende. Man kan risikere, at man glemmer en pointe, men her skal man huske, at deltagerne ikke forholder sig til, hvad oplægsholderen havde tænkt sig at sige. De forholder sig til dét, han rent faktisk siger! 

Handout må ikke bestå af præsentations-slides

Det er helt normalt, at deltagere ønsker dine slideshow udleveret efter en præsentation. Og der er ofte personer, som ikke kunne være tilstede som alligevel ønsker at få dit slideshow. Jeg har sjældent oplevet, oplægsholdere være nærige på dette punkt. Tværtimod. Men jeg oplever desværre ofte, at oplægsholdere designer deres slides, så de personer, der ikke kunne være tilstede, stadig modtager en tilnærmelsesvis fuld oplevelse, når de efterfølgende ser oplægsholderens slideshow. Det er betænksomt men også stærkt uhensigtsmæssigt for de mennesker, der rent faktisk er mødt op. For hvis et slideshow er så fyldestgørende, at det kan fungere uden oplægsholderen, så er der ingen grund til at afholde en præsentation! 

Oplægsholderen bør udarbejde et handout, som forklarer budskabet, gerne understøttet med elementer af sine slides. Handout-dokumentet kan sagtens tage udgangspunkt i den fil, der blev brugt til præsentationen suppleret med forklarende tekst og andet materiale som for eksempel noter.

Essensen er, at et præsentations-slideshow ikke er beregnet til at blive udleveret – og omvendt. 

Så husk på formålet med de 3 medier manuskript, slideshow-præsentation og handout

Formålet med handoutet er, at det skal fremstå som fyldestgørende information, når oplægsholderen ikke er tilstede. 

Formålet med manuskriptet er at holde oplægsholderen på sporet. Det skal altså ikke vises til deltagerne. 

Endelig er formålet med slideshowet, at det skal understøtte oplægsholderens præsentation – ikke stjæle opmærksomheden. 

Præcis derfor er et slideshow ikke en 3-i-1-løsning! 

Ian Wisler-Poulsen er selvstændig og arbejder med servicedesign, kundeoplevelser og medarbejdertransformation, og er tidl. Customer Experience Manager ved Tivoliakademiet i Tivoli. 
Ian er forfatter til en række fagbøger bl.a. “Tag ansvar for kundeoplevelsen”, Grundbog i Servicedesign” og “20 Designprincipper”.