Morten Bennekou: Forberedelse sikrer, ordene kommer til dig – del 1.

Hvordan arbejder du med din personlige performance?

Jeg sætter mig mentalt op til mine foredrag. Faktisk stort set på samme måde, som jeg gør det, inden jeg holder et taktikmøde eller en evaluering med de elitecykelryttere, jeg arbejder med til daglig som træner og coach på World Tour holdet Team Sunweb. Det, der er essentielt i begge sammenhænge, er at jeg er klar og velforberedt, at jeg er, og fremstår motiveret, og at jeg er i stand til at kommunikere mine budskaber så tydeligt og utvetydigt som muligt.

Jeg har gode erfaringer med, at lade min personlige performance tager udgangspunkt i, at jeg er velforberedt, at jeg er koncentreret og motiveret i forhold til opgaven, og at jeg gør mit bedste. Det er det mind-set, jeg altid går ind med.

Selvom jeg altid er mentalt forberedt, er det klart, at nogle sammenhænge frembringer mere adrenalin end andre. Men det forhindrer ikke, at jeg kan bruge ethvert foredrag til at træne mig selv og min præstationsevne og skarphed. I erkendelse af, at der er meget, jeg stadig kan blive bedre til. Så det gør jeg. Jeg anser ”konkurrencen” (fremlæggelsen) som en del af min ”træning”. Akkurat som de cykelryttere, jeg arbejder med til daglig.

Hvorfor forbereder du dig på dine foredrag?

Først og fremmest er det vigtigt for mig, at forberedelsen udgøres af mere end én enkelt aften foran computeren. Slutprodukt bliver bedre, hvis jeg har gennemført en forberedelsesproces, end hvis jeg bare har arbejdet med gashåndtaget i bund en enkelt aften. Så det nytter ikke, at jeg laver tingene i sidste sekund. Hvis jeg skal kunne stå inde for det, skal mit foredrag leve op til dét, jeg ved, at jeg kan levere. Så meget konkurrencemenneske er jeg trods alt!

Hvordan kan man forberede sig inden et foredrag?

Personligt har jeg gode erfaringer med, at jeg senest en uge før foredraget skal holdes, laver mit første konkrete bud på præsentationen. På det tidspunkt har jeg som regel haft opgaven et eller andet sted i mit hoved, siden jeg blev booket måske 3-6 måneder tidligere. Det første bud er aldrig identisk med det færdige produkt. Men det er nødvendigt at have en fornuftig ramme med nogle af de slides og pointer, jeg ved, jeg skal have med, for at jeg med det udgangspunkt kan være kreativ og ”opfinde” nye pointer og nye slides. Jeg er med andre ord nødt til at have styr på basisforberedelsen, inden jeg kan give foredraget det touch, der gør mig tilfreds og tilpas med at holde det.

I ugen op til, har jeg så min præsentation i tankerne, og så sker det ofte, at jeg på en træningstur på min cykel opfinder og dermed skaber noget nyt. Nye vinkler eller nye måder at fremlægge en pointe på. Faktisk er det slående, hvordan blodflow i min krop skaber blodflow på den øverste etage. Hvorved konstruktive og kreative tanker ofte fødes langt fra min laptop. Anyway, det er i den sidste uge op til præsentationen, at oplægget gerne skulle rykke fra ”good to great”.

Tid til forberedelse:

Det er faktisk sjældent, at jeg holder komplet nye foredrag. Der er som regel altid en god portion af materialet, som kan og skal genbruges. Men der skal selvfølgelig altid skabes noget nyt også.

Jeg har ingen idé om, hvor lang tid, jeg bruger på en præsentation. Og jeg ved heller ikke, hvornår jeg skulle starte og stoppe uret, hvis jeg skulle forsøge at tage tid på det. Fordi det er en proces, hvor oplægget rumsterer i mit hoved over længere tid. Så mit bedste bud på, hvor lang tid, jeg bruger, er: Tid nok! Tid nok til at jeg kan stå 100% inde for det, jeg leverer.

Hvorfor har de ikke gjort deres præsentation færdig?

Når jeg ser andre menneskers præsentationer, tænker jeg jævnligt, at jeg ikke kan forstå, hvorfor det ikke er gjort færdigt og lækkert. Kort sagt: Hvorfor er det ikke gennemarbejdet? Det er et absolut no go for mig at levere noget, som ikke er gennemarbejdet, fordi mine præsentationer jo ikke bare er præsentationer af et konkret stof, men også af mig selv. Hvilket betyder, at jeg med min præsentation under armen, også sender signaler om, hvem jeg er, og hvad jeg står for. At jeg har gjort mig umage, at jeg er ambitiøs og målrettet, og at jeg grundlæggende har respekt for de mennesker, som jeg står overfor. Af samme grund bruger jeg også temmelig megen tid på detaljer. Jeg accepterer ikke stavefejl, kedelige billeder, unyttige eller uvedkommende informationer, forskellige fonts og fontstørrelser mv. Måske petitesser i nogles øjne, men ikke i mine. Jeg går efter 100%.

Mortens gode råd til forberedelsen:

1. Tag den nødvendige tid til din forberedelse (sig nej tak eller gør det ordentligt)
2. Sigt efter målgruppen (pas på med at copy-paste for meget fra tidligere oplæg)
3. Vær altid ærgerrig (husk at præsentationen også er en præsentation af dig selv)
4. Undervurdér aldrig en opgave (det ses med det samme på produktet)

Forberedelsen på dagen:

På dagen er det vigtigt for mig at være i god tid. Jeg er aldrig rigtigt nervøs, kun motiveret og tændt. Jeg har det bedst med at være på omgangshøjde med de ting, jeg skal nå, inden jeg skal levere en koncentreret præstation. Og så føles det godt at være i god tid. Det skulle nødig være nødvendigt at sidde og repetere præsentationen eller gennemgå en masse inde i mit hoved på dagen, og da jeg heller ikke er stresset eller nervøs, hører jeg typisk noget musik, som sætter mig op. Der må gerne generere lidt adrenalin, så der er fyret godt op for volumen og bassen i bilen. På dette tidspunkt sørger jeg i øvrigt for ikke at tage svære samtaler eller samtaler, der på anden måde kræver noget særligt af mig. Fordi jeg gerne vil koble af mentalt, inden jeg skal på.

Før dage hvor jeg skal holde foredrag, prioriterer jeg at sove tilstrækkeligt, hvilket for mit vedkommende vil sige minimum syv timer. Det kan dog godt være en udfordring med fem børn, hvoraf de fire dyrker sport, når jeg samtidig skal passe fuldtidsarbejde og foredragsvirksomhed, skrive på min bog samt passe ca. 117 andre gøremål i dagligdagen. Men 7 timer er en god målsætning at have.

Mortens gode råd på dagen:

1. Vær i passende god tid på dagen
2. Giv dig selv et adrenalin boost op til præsentationen
3. Sov tilstrækkeligt natten før en præsentation

Fortæl om dine bedste erfaringer som foredragsholder?

Jeg er ret kritisk, så det er sjældent, at jeg selv er 100% tilfreds. Det sker faktisk aldrig! Det betyder dog ikke, at jeg ikke har masser af gode oplevelser med at holde foredrag, for det har jeg. Jeg har bare svært ved at lave en ”all time greatest” liste. Men når jeg tænker tilbage til de første foredrag, efter at jeg havde taget timer hos en ”præsentations ekspert”, der hvor jeg for alvor introducerede storytelling og generelt satte tempoet ned, jamen så havde jeg en række a-ha oplevelser i den periode.

En af mine øjenåbnende oplevelser var, at jeg kan holde en kunstpause eller populært sagt: Jeg kan ”lade billedet stå et øjeblik” i overraskende lang tid, uden at det virker forkert på tilhørerne. Ja, faktisk virker det overraskende stærkt og overbevisende på dem. Med andre ord lærte jeg, at jeg med stor fordel kan lade en sætning eller en pointe afslutte med et par sekunders stilhed, for derved at give mine lyttere lejlighed til at reflektere over pointer og indtryk. Og det betyder samtidig, at jeg nu har længere tid til at tænke mig om under et foredrag end tidligere. Altså en åbenlys win-win situation for mig. I den forbindelse var det inspirerende og øjenåbnende for mig at se nogle sekvenser fra Barack Obamas taler. Han bruger pausen i ekstrem grad, hvilket signalerer tre ting:

• Han har selvtillid
• Han er klippefast og rolig
• Man kan stole på, hvad han siger

De mange og lange pausesekvenser giver simpelthen lytteren følelsen af, at de står overfor en troværdig person med hold i billetterne.

Fortæl om dine værste erfaringer som foredragsholder?

Jeg har faktisk aldrig haft, hvad jeg ville beskrive som en dårlig oplevelse. Hvilket formentlig skyldes, at jeg altid forbereder mig grundigt. For det betyder jo, at det trods alt er begrænset, hvor galt det kan gå.

Jeg husker dog tydeligt min allerførste optræden, som var på et trænerkursus i Viborg for vel omkring 15 år siden. I perioden op til, var jeg ret påvirket af, at jeg snart skulle stå foran en forsamling på 30 personer og ”styre showet” i flere undervisningsmoduler.

Jeg husker også tydeligt turen derover. Det var gråvejr hele vejen og jeg kørte i en gammel kassevogn, som jeg havde lånt til lejligheden. I samtlige tre timer på vejen, sad jeg og reciterede sætninger højt for mig selv, således at jeg faktisk kunne en forfærdelig masse tekst udenad, da jeg nåede frem.

Og da jeg så endelig stod der foran tilhørerne, så føltes det endnu værre, fordi jeg prøvede at sige sætningerne, præcis som jeg havde indøvet dem. Hvilket gjorde min optræden temmelig krampagtig. Det var i hvert fald sådan, jeg selv oplevede det. Så allerede der, efter én enkelt oplevelse, lærte jeg, at jeg ikke skal forsøge at lire en konstrueret tekst af. I stedet stoler jeg på, at sætningerne nok skal komme til mig, når blot jeg har forberedt mig og ved, hvor jeg vil hen indholds- og pointemæssigt.

Der er stadig plads til forbedring!

Selvom jeg ikke har haft oplevelser, som jeg vil beskrive som decideret dårlige, er der stadig plads til forbedring, og det er en af grundene til, at jeg altid evaluerer mig selv efter en optræden. Ikke voldsomt struktureret med en punktliste eller skalaer fra 1 til 10 på forskellige parametre. Men mere ”hvad gjorde jeg godt i dag?” og ”hvor kunne jeg have skærpet præsentationen?”.

Et af mine egne tilbagevendende kritikpunkter er, at det stadig går for stærkt. Selvom jeg til fulde kender den positive effekt af ikke at tale for hurtigt og af at holde pauser. Det er ikke fordi, jeg er bange for stilheden. På ingen måde. Tværtimod holder jeg meget af de der øjeblikke, hvor tingene synker ind, fordi jeg skaber det nødvendige rum til det. Og jeg ved, at jeg signalerer et stort overskud, når jeg ”lader billedet stå et øjeblik”. Mit problem er bare, at jeg som regel har så meget på hjerte, at det nogle gange sætter et tempo, som ikke er optimalt. Så det er balance, som jeg fortsat søger.

Har du altid været god til at stille dig op på scenen?

Nej, absolut ikke. Når jeg tænker tilbage til min folkeskoletid, var det rent faktisk et KÆMPE problem for mig, hver gang jeg skulle fremlægge et eller andet ved tavlen, eller når vi skulle opføre et skuespil af en eller anden slags. Jeg HADEDE det, og jeg var vanvittigt utilpas med det. Og derfor prøvede jeg også altid at liste mig til en rolle bag tæppet.

Jeg kan egentlig ikke rigtigt pege på nogen særlig årsag til, at det har ændret sig. Og jeg kan heller ikke rigtigt sætte et tidspunkt for, hvornår det så skete. Men det har ændret sig. Temmelig drastisk endda. I dag kan jeg tale frit og uden problemer, uanset om der sidder 300 personer og lytter, og jeg kan deltage som ekspert i TV2´s Tour de France studier og i forbindelse med andre cykelløb, uden at det rører mig. Faktisk et helt utroligt turn around, når jeg tænker over det.

I dag tror jeg ikke, at jeg ville være synderligt stolt over de foredrag, jeg holdt for 15 år siden. Men det var også en helt anden tid, hvor jeg stod og fedtede med overheads og den slags, som virker helt godnat i dag. Men sådan er det jo. Jeg fortryder ikke rigtigt noget. Men jeg kan konstatere, at jeg er kommet langt med flid, dedikation og vilje til at søge de næste skridt i min udvikling.

Hvordan har processen fra nybegynder til garvet oplægsholder været?

Jeg har udviklet mig stille og roligt. Både i forhold til mine præstationer som foredragsholder og i relation til det indhold jeg præsenterer. Faktisk er det svært at sammenligne i dag med det, jeg gjorde engang. Det var en helt anden verden og det var med udgangspunkt i et helt andet erfaringsniveau. Men jeg har været drevet af, at jeg synes, at det er sjovt at formidle og at stå der på scenen og gøre mit bedste. Uden noget egentligt sikkerhedsnet. Det kan jeg godt lide.

Jeg kan godt lide den følelse, som jeg ofte har i kroppen, i timerne inden og også i øjeblikket lige inden jeg skal på. Som en opbygning af suspence og med den der følelse af, at nu må det briste eller bære. Nu kigger de alle sammen på mig. Engang kunne jeg godt have følelsen af, at ”i dag ved jeg ikke, om det bliver guldet eller kapellet”. Hvor jeg i dag har den der følelse af, at mit bundniveau er så højt, at det nok primært er mig selv, der muligvis ikke vil være tilfreds bagefter.

Mortens gode råd til nye foredragsholdere:

1. Forbered dig så meget, at det nærmest ikke kan gå galt. Det giver ro.
2. Tro på dig selv og din præsentation. Ellers er der heller ingen andre, der gør det.
3. Perspektivér situationen, for hvad er der egentlig at være bange for?
4. Slap af, arbejd med rolig vejrtrækning og og nyd det.
5. Søg din egen udvikling.

Kunne du tænke dig at booste processen, der gør dig til en mere professionel oplægsholder, så læs mere her og tal med Helle om dine muligheder.