Skip to main content

Rapporteringsmodellen: Hvad direktionen længes efter.

Rapporteringsmodellen-Hvad-direktionen-laenges-efter

I dag får du et hemmeligt våben – nemlig rapporteringsmodellen!

En effektiv metode, som ALLE, der arbejder med præsentationer, afrapporteringer og sagsfremstillinger, har brug for. Især hvis de skal rapportere opad til direktionen.

Metoden gør dine tilhørere lydhøre og positivt stemte, og giver dem mulighed for at træffe de rigtige beslutninger.

Du får rapporteringsmodellen om lidt – men læs først, hvorfor det er afgørende for din succes at bruge modellen:

Direktører og ledere er travle mennesker. Deres dag er ofte belagt med væg-til-væg møder, de lytter til utallige præsentationer og de skal konstant træffe beslutninger og vælge retning.

Derfor er direktionen ikke glad for tidsrøvere.

Og hvad er en tidsrøver? I min, og præsentationsteknikkens verden, er det en person, der:

  • Ikke har foretaget en relevant sortering af fakta/data (Er 70 slides for meget…?)
  • Ikke har overblik over de vigtigste udfordringer (Jeg nævner alt, det er jo så komplekst)
  • Ikke har gennemtænkt løsningsforslag (Det er direktionens opgave at finde løsninger)

Dine (med-) chefer forventer, du skaber klarhed over en given situation, projekt eller sag.

De har brug for, du springer mellemregninger over og briefer om det nødvendige.
De har behov for at vide, at projektet hviler trygt i dine hænder.

Ellers kan de ikke agere korrekt og træffe de rigtige beslutninger.

Derfor har alle chefer og ledere brug for skarpe og velovervejede kolleger.

Og hvad er en skarp og velovervejet kollega?
Det er en person, der har gjort sig overvejelser og truffet beslutning om, hvad der er relevant at rapportere videre. Det er en kollega, der kort og præcist besvarer følgende 3 spørgsmål i

Rapporteringsmodellen:

  • Hvad er status? = Her er din opgave at udvælge relevante data og fakta
  • Hvad er udfordringerne pt.? = Du giver præcist overblik over årsager og konsekvenser
  • Hvad er vore muligheder? = Her kommer du med velovervejede løsningsforslag

Kort sagt: Når du skal rapportere til direktionen; fremlægge en sag eller give en status på et projekt, er det afgørende for din gennemslagskraft og dermed succes, at du har forberedt dig til tænderne.

Processen er ikke altid så enkel, som det lyder. Blandt andet fordi sagsfremstilling er kompleks og kommunikationen omkring det er ofte domineret af tradition, konservatisme og gamle rutiner.

Præcis derfor søger virksomheder min hjælp til processen. Jeg arbejder med modellen i internationale virksomheder og organisationer – og teknikken virker.

Prøv dig frem– eller giv mig et kald, så effektiviserer vi præsentationer og beslutningsprocesser sammen.