Skip to main content
Guides til stærkere fremtræden

Sådan finder du dine hovedbudskaber

Sådan finder du dine hovedbudskaber.

Saadan-finder-du-dine-hovedbudskaber

Enhver oplægsholders udfordring er, at menneskets hjerne er en flaskehals. Arbejdshukommelsen har begrænsninger og slipper blot tre budskaber igennem ad gangen. Derfor skal du hjælpe dine tilhøreres hjerner ved på forhånd at udvælge de vigtigste budskaber. På den måde sikrer du dig, at dine vigtige hovedbudskaber trænger igennem.

Det er svært at vælge (fra):

Min erfaring er, at mange oplægsholdere har svært ved at prioritere deres stof. At strukturere og sortere i viden og indhold er altid en udfordring. Især når du har meget på hjerte. Resultatet bliver en lidt trist omgang uden højdepunkter, fordi budskaberne er for mange og ligestillede. Men sådan behøver det ikke være.

Du skal blot følge denne enkle model. Alt det kræver er en halv time, en fast hånd og drabet på en hel del darlings. Stol på, at din præsentation bliver langt skarpere og mere professionel. Gevinsten er, at du opnår markant større succes med din præsentation.

Sådan finder du dine hovedbudskaber:

  • Skriv en bruttoliste over alle dine budskaber
  • Gå listen igennem og streg de mindst vigtige budskaber ud
  • Skriv ny (kortere) liste med de budskaber, der fik lov at overleve
  • Gentag processen indtil du har 1-3 budskaber tilbage
  • VOILA – Du har dine hovedbudskaber

Derfor er hovedbudskaber vigtige:

  • De danner udgangspunktet for din præsentation
  • Skal gentages minimum 3 gange i løbet af din præsentation (indledningsvis, undervejs og afslutningsvis)
  • De bliver husket af dine tilhørere, når alt andet er glemt.

Med tre overordnede hovedbudskaber har du nu skelettet, som du bygger din præsentation op omkring.
Under hvert hovedbudskab placerer du de relevante underbudskaber. Dette skaber en logisk opbygning, som er lettere at huske.

Klar kommunikation og skarpe budskaber = succes med din præsentation.
Processen kan være hård og sej, men til gengæld er den umagen værd.  For det første opnår du stor gennemslagskraft. For det andet vil dine tilhørere huske dig og være taknemmelige. Du har forberedt dig grundigt og dermed har du hjulpet dem (og deres hjerner) ved at filtrere budskaberne på forhånd. Har du brug for hjælp så giv mig et ring på 3028 5080.

God fornøjelse!

Helle