Skip to main content
Guides til stærkere fremtræden

7 dødssynder du skal undgå, når du præsenterer

7 dødsynder du skal undgå, når du præsenterer.

7-doedssynder-du-skal-undgaa-naar-du-skal-praesentere-helle-dyrby-hoey

Julian Treasure er en inspirerende herre at lytte til. For nyligt (gen-)så jeg en TED Talk med ham. Overskriften på hans indlæg er: “How to speak so that people want to listen.” Essensen følger nedenfor.

Først får du de 7 dødssynder – derefter 4 ingredienser, som styrker din præsentation markant, når du tilfører dem i rigelige mængder:

7 dødssynder du skal undgå, når du præsenterer:

1. Sladder · du mister tillid, når du sladrer. Og du kan være overbevist om, at fem minutter efter du er ude af døren, er det DIG, de andre sladrer om…

2. Fordømmelse · undgå at dømme andre. Vis rummelighed og du får respekt.

3. Negativitet · du skubber andre mennesker fra dig med negativ snak. Fokuser i stedet på det positive og skab god stemning og smil.

4. Brok og beklagelser · mennesker, der konstant klager over chefen, krisen eller konen er anstrengende at lytte til.

5. Undskyldninger · lad være med at bortforklare. Vis i stedet forståelse og tag ansvar.

6. Overdrivelse · der går hurtigt inflation i flotte ord. At overdrive er det samme som at lyve, og det vil vi ikke lytte til.

7. Dogmatisme · du forvirrer dine tilhørere, hvis du sammenblander fakta med dine personlige holdninger.

Styrk i stedet din præsentationsteknik, ved at tilføre dit oplæg rigelige mængder af:

Ærlighed · vær ligefrem og klar i spyttet

Autencitet · vær dig selv og vær stolt af dig selv

Integritet · følg selv dine egne anvisninger = walk the talk

Kærlighed · ikke den romantiske slags, men ønsk altid det bedste for dine tilhørere

Hvordan du så rent faktisk siger det, får du inspiration til en af de kommende søndage.

God fornøjelse

Helle

PS: Har du tid og overskud, så se hele Julian Treasures TED Talk her – uden mine briller.