Skip to main content

Alle har brug for at pitche en idé, et produkt eller en strategi

at-pitche-og-saelge-en-god-ide-Helle-Dyrby-Hoey-Jon-Christensen-TechBBQ

At pitche betyder at kunne forklare en idé, et produkt, en strategi enkelt og overbevisende.

Du pitcher, når du sælger en idé eller et forslag ind til en person eller et publikum.
Præcis derfor skal du se med her – også selvom du hverken er opstartsvirksomhed eller iværksætter.

I oktober 2018 havde jeg fornøjelsen af at træne en håndfuld opstartsvirksomheder i at pitche. Det foregik i forbindelse med TechBBQ, som er Danmarks vigtigste tech-summit med deltagelse af 4.000+ entreprenører, investorer og andre interesserede.

En af de begivenheder, der trak stor opmærksomhed på TechBBQ, var “Get in the Ring”.

“Get in the Ring”

– er en benhård konkurrence, som sætter deltagerne under tidspres og samtidigt kræver, at de har styr på deres indhold, har skarpe budskaber og stor personlig gennemslagskraft.

Jeg var så heldig at få lov til at træne deltagerne i “Get in the Ring” i at pitche på en mini-workshop i dagene op til konkurrencen.

Blandt deltagerne i min workshop i pitchtræning var Jon Christensen, MSc in Chemical Engineering fra Hafnium Labs.
Virksomheden udvikler avanceret simuleringssoftware med det formål at bringe topmoderne forskning inden for termodynamik, fysiske egenskaber og beregningsmetoder til anvendelse i industrien.

For udenforstående er det et relativt kompliceret stofområde. Derfor er det også en stor udfordring for deltagerne i konkurrencen at “oversætte” kompleksiteten i forretningsidé og produkt til korte og forståelige budskaber, så også udenforstående (for eksempel investorer) forstår, hvad idé, produkt og virksomhed går ud på.

Jon Christensen var som sagt en af deltagerne – og en skarp en af slagsen.
Derfor var det også fuldt fortjent, at han var blandt vinderne af “Get in the Ring 2018”.

Jeg håber, du har lyst til at lade dig inspirere af ham i den korte video nedenfor.

Først mine 8 bud på, hvorfor Jon har et overbevisende pitch:

  1. Talehastighed: Han taler roligt
  2. Udtale: Han udtaler (de fleste) ord tydeligt
  3. Slaglinie: Hafnium Labs har skabt en slaglinie: “Hafnium Labs – Predicting Chemistry”
  4. Kunstpauser: Han giver sig tid til at trække vejret og lader budskaberne synke ind hos publikum
  5. Budskaber: Enkle og står skarpt
  6. Kropssprog: Aktivt (der er stadig plads til flere smil)
  7. Udstråling: Energisk og passioneret
  8. Og sidst men ikke mindst: Jon holder tiden, så han når at sige alt det, han har planlagt

Dernæst “se-det-selv” en 5 minutter lang video med Jons pitch fra hovedscenen.

Vil du have styr på dit eget pitch her og nu?

Så kan du booke forløb hos mig her. Vi kan arbejde med at finpudse et eksisterende pitch, eller vi kan producere et splinternyt.

Enten til 2 timers intensiv gennemgang og optimering eller til et længere forløb, hvor vi både arbejder med dit indhold, din kontakt med tilhørerne og fremfor alt dig selv – din udstråling, dit kropssprog og dit nærvær.

Hvad kan du selv gøre her og nu for at blive bedre til at pitche?

Er du iværksætter, startup eller anden virksomhed, så kan du få rigtig gode tips og tricks her fra Claus Zibrandtsen, CEO, InQvation.

I 2 blogindlæg giver han gode råd til strukturering, opbygning og vigtigheden af at forberede og øve sig:

Mine 11 trin til et stærkt pitch

Et stærkt pitch kræver forberedelse


Rigtig god fornøjelse
Helle